Fotograf flytter på Skt. Petri og skaber kunstprojekt sammen med nogle af Københavns mest lysende stjerner. - Skt Petri

Fotograf flytter på Skt. Petri og skaber kunstprojekt sammen med nogle af Københavns mest lysende stjerner.

– Når man kommer ind på et hotel, er det som at træde ind i et teaterstykke
eller en film, hvor man bliver en del af forestillingen. Det fascinerer mig.
På et hotel får man også mulighed for at være en anden version af sig selv. Dagligdagen kan tilsidesættes og man får rum til at fordybe sig eller fokusere på nye sider af sig selv. Jeg har lavet en række portrætter i hoteluniverset for at undersøge det nærmere.

 

Ordene er Søren Solkærs, verdenskendt dansk fotograf, som valgte Skt. Petri som kulisse for projektet på grund af vores arkitektur, design og beliggenhed midt i Københavns latinerkvarter.

– Der er teksturer overalt på hotellet, og det gør det virkelig fotogent. Der er nærmest ikke noget sted med en hvid væg. Alt er designet. Intet er tilfældigt, og på de øverste etager har man udsigt til Københavns tage og spir, fortæller han.

 

 

Stjerner i København
Søren Solkær har selv boet i Latinerkvarteret, der er rammen omkring Skt. Petri. Han har også udvalgt de fem personer, der skal portrætteres, ud fra deres relation til det gamle København.
– Området har i århundreder udgjort den offentlige scene for den pågældende tids stjerner. Lærde, filosoffer, kunstnere, skuespillere og forfattere har til alle tider befolket det gamle København. Dette vil jeg referere til ved at trække tråde op til nutidens stjerner. Personerne er valgt ud fra deres personlighed og kunstneriske tyngde samt tilknytning til København,  som de alle har været med til at kaste glans over. De medvirkende i projektet er musiker Steen Jørgensen, musiker Karl Emil, musiker Mette Lindberg, skuespiller Pilou Asbæk og modeskaber Henrik Vibskov.

De medvirkende er blevet iscenesat i hotellets værelser, gange og foyer.
De blev bedt om at medbringe personlige ejendele, som blev bragt i spil på billederne. Henrik Vibskov indtog hotellet med tre kæmpe klaser salamier fra et kunstprojekt i Paris. Steen Jørgensen havde taget klassisk litteratur med. Det var bøger, der betød meget for ham, bl.a. en førsteudgave af en af J.P. Jakobsens bøger. At J.P. Jacobsen har gået på universitetet lige ved siden af, gør det kun mere interessant.

På det sidste af de 12 værker er 4 af de medvirkende med på samme billede. Billedet er dog fotograferet på fire forskellige tidspunkter. Helt voyeuristisk og stiliseret som et Hopper-maleri. Men det er netop ikke et maleri, for fotos har en iboende reference som sandhedsvidne til virkeligheden, hvor man tror, at det, man ser, faktisk har fundet sted. Denne forestilling ynder Solkær at lege med.
Men derfor kan fiktionen godt blive virkelig på hotellet. Og det er Solkærs magi.

 

  • Hotel location
  • Airport
  • Train station
  • Parking
  • Landmarks