MØD SKT. PETRI

Amanda

Revenue Manager

 

Alder:

27 år

Nationalitet:

Svensk

Hvor lang tid har du arbejdet hos SKT. PETRI?

1,5 år

 

Hvad er dit yndlingssted i København?

Jeg kan godt lide at tage ud til Refshaleøen. Det er så dejligt uformelt og ‘down to earth’. Derudover elsker jeg, at sidde under det store træ på Gråbrødretorv med en kop kaffe og bare nyde den hyggelige stemning. Der er tit gademusikanter der spiller, og jeg synes stedet har en helt speciel ånd. Det var også det første område jeg lærte at kende, da jeg flyttede til København, fordi jeg arbejdede som tjener på en nærliggende restaurant.

 

Fortæl en fun fact om dig:

Da jeg var lille gik jeg til kaninhop. Jeg gik til det i 10 år og deltog i utallige konkurrence. Min søster og jeg rejste rundt i hele Sverige og deltog i forskellige kaninhop konkurrencer.

Del din bedste historie fra SKT. PETRI:

Jeg glemmer aldrig da en tidligere kollega skulle lave en manuel booking med en fransk kunde. Kunden var ikke så god til engelsk, og i forvirringen havde min kollega fået lagt alle gæster ind under navnet “uden morgenmad” på fransk. Da vi skulle finde gruppen igen forstod vi ikke hvorfor vi ikke kunne finde nogle af gæsterne fra gruppen, men opdagede til sidst at det var fordi de allesammen hed “uden morgenmad”.

 

Hvad får dig op og på arbejde om morgenen?

Lige nu er det fordi jeg har så travlt. Generelt skal man have en ret nørdet tilgang til mit arbejde og det synes jeg er spændende. Min hverdag er relativt ens. Meget af tiden bruger jeg i Excel ark, hvor jeg laver markedsanalyser og hele tiden holder øje med hvordan vi sælger vores værelser. Jeg konkurrerer derfor meget med mig selv og ikke så meget mod andre, og det passer mig rigtig godt.

 

Hvordan er dit forhold til dine kollegaer?

Jeg elsker mine kollegaer. Jeg sidder relativt alene i min stilling, så for mig er det alfa omega at have nogle gode kolleger omkring mig. Alle er super søde og hjælper hinanden med at holde humøret oppe. Jeg føler, at jeg arbejder med mine venner og der er altid tid til lidt sjov og ballade.

Hvordan vil du beskrive SKT. PETRI som arbejdsplads?

Før jeg startede på SKT. PETRI arbejdede jeg på et meget større hotel. Der er meget mere ro på her og der er tid til at tage sig af gæsterne og ens opgaver. Der er personale nok til, at der bliver kræset om detaljerne, hvilket selvfølgelig er super vigtigt, når man driver et luksushotel.

 

Hvad er det bedste ved at arbejde hos SKT. PETRI?

Jeg elsker at der er så mange muligheder på hotellet. Det er også hvad jeg holder af ved at være i hotelbranchen generelt. Vi har mange forskellige afdelinger i huset, så der er altid mulighed for at prøve noget nyt, hvis man søger nye udfordringer. Derudover er SKT. PETRI en del af Nordic Choice kæden, hvor der også er masser af muligheder for at udvikle sig også ud over landet grænser.

 

Hvorfor søgte du stillingen hos SKT. PETRI?

Jeg har tidligere arbejdet meget i front office og ville gerne prøve at arbejde i back office. Da jeg studerede var revenue management mit yndlingsfag, men jeg troede ikke at jeg havde nok erfaring til at få stillingen, da jeg var ret ung. Jeg startede derfor som Revenue Assistent og er nu barselsvikar for vores Revenue Manager. 

 

Vil du være en del af teamet? Se ledige stillinger.

 

 

#wearesktpetri

  • Hotel location
  • Airport
  • Train station
  • Parking
  • Landmarks
  • Hotspots
  • Directions
Niels' hotspots i København

Niels Strøyer Christophersen

Hanna Lines hotspots i København

Hanna Line Jakobsen

Emilys hotspots i København

Emily Salomon

Pernilles hotspots i København

Pernille Teisbæk

Check out Sørens hotspots

Søren Solkjær